Dørautomatik
Adgangskontrol privat
Søger du en løsning med ubesværet persontrafik, og overvejer du at installere dørautomatik? Låsesmed Kolding løser dagligt disse og lignende problemer. Forskellige slags dørstyring kan være med til at give en både elegant og behagelig oplevelse ved indgange og udgange, og det er ofte en vigtig komponent på mange arbejdspladser hvor effektivitet er et nøgleord. Vi har stor erfaring med hvilke slags dørautomatik der kan anbefales til hvilke steder og typer af brug.
Vi installerer både dørlukkere til brug ved brandsikring, eller varmeoptimering, eller det kunne være et komfortsystem som letter modstanden ved åbning og lukning af døre. I erhvervssammenhænge giver dørautomatik en langt mere behagelig og praktisk arbejdsgang, da man kan komme nemt rundt i bygningen, gennem både enkelt og dobbeltdøre – også når man ikke har en ledig hånd til at åbne og lukke med. Her er kvalitet og driftsikkerhed en topprioritet, da mange offentlige institutioner og virksomheder er afhængige af at mange mennesker skal kunne passere ind og ud af bygninger ubesværet. Her er det også muligt at installere sekventiel dørautomatik hvis det er flere døråbninger der skal koordineres sammen.
Valget af dørautomatik afhænger meget af brugergruppen, og det stiller forskellige krav til drift og personsikkerhed, om det er børn, ældre eller bestemte erhverv der skal have lettere persontrafik.
Modtag et tilbud
på låseservice
Få en sikker vurdering
Installering af dørautomatik er en større opgave end bare at sætte en dør til at åbne og lukke igen. Det kræver en nøje vurdering af hvor brugeren skal befinde sig ved åbning, hvor hurtigt døren skal åbnes, og hvor længe døren eller porten skal holdes åben til at alle er igennem. Der kræves også særlige overvejelser når der er tale om hoveddøre med vindpåvirkning. Som erfarne låsesmede ved vi at disse overvejelser er nødvendige for ikke kun at sikre den optimale funktion og drift, men også for at sikre brugerens sikkerhed. Derudover kræver dørautomatik eftersyn da mekanikken kan ændre sig med sæsoner og temperaturer. Hos Låsesmed Kolding bruger vi kun anerkendte mærker, som lever op til gældende regler og sikkerhedsstandarder på området for automatik.
Stort udvalg i dørautomatik
Vi leverer dørautomatik i mange former og typer. Har du brug for fuldautomatisk åbning af porte eller døre, er der brug for en føler eller sensor samt tilkobling af den rette mekanik. Handler det om porte til baggårde eller bilparkering er der også forskellige forhold der skal overvejes. Ligeså vil der være flere muligheder ved hoveddøre og gennemgangsdøre i bygninger, både ifht. indstilling af sensorer eller dørpumper hvor også udseendet kan varieres. Her kan vi tilbyde dørautomatik med både synlig eller skjult montage. Om man vælger synlig eller skjult montage er oftest et æstetisk valg, og vi leverer begge typer løsning i overkommelige prisklasser.
Elektronisk adgang
Ud over at installere dørautomatik til åbning og lukning af døre, så kan man også tilpasse bekvemmelighed og sikkerhed ved adgang til ens bygning med el-låse og dørtelefonanlæg. Det er en fordel at bruge elektroniske adgangsystemer, når man vil styre adgang for flere personer på forskellige tidspunkter. Det kan være kortlæsersystemer til offentlige arbejdspladser, eller dørtelefonanlæg til boligforeninger. Derudover kan man ved hjælp af integreret tidsstyring indstille hvornår der skal lukkes og låses, hvilket øger sikkerheden og sparer manuel håndtering. Har du behov for at opdatere dit adgangssystem, giver vi gerne anbefalinger og rådgiver dig om de forskellige muligheder.
Modtag et tilbud
på låseservice